Sdr. Rind Kirke

Vision for Restaurering af Sdr. Rind Kirke

Klik her for at se Folderen “Vision for Sdr. Rind kirke”.

Kirken i Sdr. Rind har igennem 800 år været et karakteristisk vartegn for egnen, som har samlet områdets beboere i hverdagen og til fest. I dag er aktiviteterne i og omkring kirken udtryk for, at vores lille lokalsamfund lever og har det godt. Men kirken er ikke i bedste stand og trænger til en hjælpende hånd for at fremstå som en god fysisk ramme for de mange aktiviteter. Derfor har menighedsrådet i Sdr. Rind kirke iværksat en omfattende plan for at bringe kirken tilbage i god stand i løbet af 2015-16.

I samarbejde med arkitekt M.A.A. Søren Andersen, Kunstformidlingen og kunstner Peter Ejlerskov har menighedsrådet udarbejdet en helhedsplan for kirkens restaurering og udsmykning. Denne plan er den 18. juli 2016 godkendt af:

VIBORG STIFTSØVRIGHED
-efter udtalelser fra Nationalmuseet og den Kgl. Bygningsinspektør.

Planen omfatter vedligeholdelse af murværk, portal og epitafium ved tårnrummet, samt et nyt vindue i tårnrummet. Nyt alterbillede. Ny farvesætning af kirkens alter, prædikestol og øvrige interiør. Nyt egetræsgulv ved alter og i tårnrum. Ny belysning i kirken, som består af en “stjernehimmel” af små lyskilder som får den eksisterende lysekrone til at fremstå mere markant i kirkerummet.

Arkitekt M.A.A. Søren Andersens materiale i A3 format:

Kunstner Peter Ejlerskov: